Den første tid med hvalpen 🐾

I Tottelands blog 0 kommentar

 Alma og Ellie

Understregede ord er direkte links til de omtalte varer

 

Først og fremmest, hav sikkerheden i orden
Hvalpe er som babyer, de er skrøbelige og små. De kan derfor hurtigt komme galt afsted på mange måder. Det er især trapper og blottede el-ledninger, skarpe kanter og huller i hegnet der er en synder. For at mindske interessen for at gnave i diverse ledninger og meget mere, så er hundebamser ofte ideelle. Disse bidrager også til tryghed for hunden. 
 
Vores kære kontorhund Cuba, er endda også kommet galt afsted. Hun faldt over en for stor fodbold, og fik dermed en revne i knoglen i forbenet. Derefter skulle hun forholde sig i ro, men det er ikke nemt, især ikke når man er en Australian Shepherd hvalp. Derfor er det groet forkert sammen, og Cuba står nu over for, at hun måske skal opereres, når hun er fuldt udvokset.
 
Tryghed de første dage og nætter
De første dage og nætter er vigtige for hvalpen. Hvalpen er taget ud af sine vante vaner, med sine støttende mor og søskende. Det er derfor vigtigt, at du er hjemme og har tid til din hvalp, det første stykke tid. Derudover, så lad den sove i nærheden af dig, eller lig dig tæt på den. Her vil den både knytte et bånd til dig, men den vil også opleve en tryghed og sikkerhed. For yderligere at opretholde den støttende og rolige start, kunne en donut hundeseng være ideel. Den er beroligende og støttende, og så minder plysset om pels.
 
Ønsker du, at den skal sove et bestemt sted, så er det altså vigtigt du flytter dig derhen. Det vil være for stressende og uroligt for hvalpen, hvis den skal ligge langt væk fra nogen, helt alene.
 
Vær parat!
Dig og måske din familie, skal være mentalt klar på, at udvide familien. Derudover, skal man være parat på, at hvalpen bør have nogle ting klar. Her er det blandt andet en hundekurv, der kan blive dens fristed, så den har mulighed for at trække sig. Bidelegetøj er også en god idé, så det ikke går ud over møbler, tøj og mere, når tænderne klør. Hav meget gerne noget med, der dufter af hvalpens mor og søskende.
 
Noget der endda også er lovpligtigt, er et hundetegn. Ifølge loven, skal der stå ejerens navn og adresse, og ideelt set, bør der også stå et telefonnummer.
 
Pas på med for meget motion og gåture
En hvalp vokser stort set hele tiden, og der har derfor brug for massere af hvile. Men den har også brug for, at få nye indtryk, lære verdenen og fremmede mennesker at kende og meget mere.
 
Hvalpe er forskellige, så behovene er også forskellige. Noget der er fælles for alle er, at gåturene bør være korte, og gerne på blødt og varieret underlag. Når de 12 uger er passeret, så kan du øge længden af turene.
 
Lær hunden at være alene
Der vil på et tidspunkt komme et øjeblik, hvor du er nødsaget til at lade hvalpen være alene. Men husk at træn den op til det først. Forlad kun hvalpen i et par minutter i starten, så det ikke bliver for voldsomt. Distraher den gerne når du går, eventuelt med et tyggeben, eller noget aktiveringslegetøj der egnet til, at hunden må lege med det alene. Løbende trapper du så tiden op, i et langsomt tempo.
 
OBS: Lad dog aldrig din hund være alene en hel dag, helst ikke mere end 5 timer. Så bør den i stedet blive passet.
 
Renlighed er vigtigt
Du kan ikke forvente, at din hvalp er renlig ved ankomst - den har ikke lært det endnu. Du bør derfor lufte din hvalp, efter hver gang den har spist, sovet, drukket, leget eller generelt været i bevægelse.
 
Husk hundeposer, her kan man blandt andet gøre en god gerning ved, at købe bionedbrydelige hundeposer.

Andre blogindlæg