Hvalpeshampoo

En god hvalpeshampoo giver en sund pels

Der er ingen tvivl om, at en aktiv hund vil blive beskidt og have brug for et bad i ny og næ, og det er i den grad også tilfældet med en nysgerrig og legesyg hvalp. Der er jo mange ting, som man skal rundt og undersøge, og få ting kan være lige så spændende som en vandpyt eller en mudderpøl, når man er en lille hundehvalp. Derfor er det nødvendigt at få hunden i bad, og her kan en god hvalpeshampoo gøre alverden til forskel.

Hvalpeshampoo er nemlig fyldt med ting, som hjælper med at pleje hundens hud og pels, og det kan derfor være med til at sikre, at hvalpen forbliver så sund som muligt, og at den ikke oplever hudirritation eller problemer med pelsen.

Kan man bruge normal hundeshampoo til hvalpen?

Det er vigtigt at bruge hvalpeshampoo, fordi den er mere skånsom og har de ting, som hvalpen har brug for.

Her hos Totteland har vi også et bredt udvalg af hundeshampoo til voksne hunde, men vi anbefaler som udgangspunkt ikke, at du bruger disse til en lille hvalp, men at du i stedet bruger en specifik hvalpeshampoo til den. Det skyldes, at en hvalp typisk kan være meget mere følsom end en voksen hund, og derfor er det vigtigt, at man bruger en shampoo, som er mild og skånsom overfor hvalpen.

Ved at vælge en hvalpeshampoo kan du sikre dig, at der ikke er nogle stoffer i shampooen, som kan skabe irritation for den følsomme hvalp, og det er faktisk ret vigtigt. Det er både vigtigt for hvalpens helbred som helhed, men dårlige oplevelser med en forkert shampoo kan også lede til, at hunden bliver meget modvillig overfor badetiden, og det kan give nogle problemer i fremtiden.

Af samme grund anbefaler vi heller ikke, at man blot vælger en alt for billig hvalpeshampoo; du bør altid undersøge, om den indeholder noget, som kan skabe irritation ved hunden. I vores udvalg har vi naturligvis sikret dette i forvejen, så du trygt kan vælge enhver hvalpeshampoo her på siden.

Skal man have andet til hvalpepleje?

En god hvalpeshampoo er ikke det eneste, man har brug for, når man skal sikre god hvalpepleje. Det handler nemlig om mere end blot at bade hunden. Vi har et bredt udvalg af produkter til hvalpepleje, som dækker over alt indenfor pels og negle, og du finder derfor alt udstyret til en sund og glad hvalp her på Totteland.

Det er vigtigt, at du starter tidligt ud med hvalpepleje og hundebad, så hunden allerede fra start kan vænne sig til de ting, der skal foregå. Får man først vænnet hvalpen til at bade i en tidlig alder, og kan man gøre det til en god oplevelse for hvalpen, så bliver det nemlig meget nemmere for jer i længden, når hunden skal holdes ren som voksen også.

Når hvalpen har været i bad, så er det vigtigt at få styr på pelsen med det samme. Sørg derfor for at tørre den grundigt, og giv den en tur med en hundebørste, så pelsen bliver redt ordentligt ud. På denne måde undgår man nemlig mange af de filtringer, som ellers kan opstå i pelsen.