Kølemåtte til hunde
Sommervarmen kan være hård for hunden
Du kender nok det, at varmen kan blive lige lidt for meget på nogle af sommerdagene, hvor man har brug for at køle godt ned i skyggen. Sådan har din hund det faktisk også – og det kan faktisk være sværere for hunden at køle ordentligt ned. Hunde har nemlig ikke muligheden for at svede, ligesom os, og derfor har de typisk sværere ved at holde til de høje temperaturer. I disse tilfælde kan der godt være brug for lidt ekstra, hvis din firbenede ven skal have det behageligt.
Sommervarmen bliver mere behagelig med en hunde kølemåtte
Hunden kan hurtigt få det varmt om sommeren.
Når sommervarmen rammer, så kan en kølemåtte til hund være den perfekte løsning til de dage, hvor det bliver lidt for varmt til hunden. Det er nemlig ikke altid nok bare at søge ind i skyggen, og derfor kan det være fantastisk at have noget, som giver lidt mere køling.
Kølemåtten, også kaldet et køletæppe til hund, er selvfølgelig ikke kun god på de allervarmeste dage. I sommerdagene generelt kan hunden nemlig godt komme til at blive overophedet af almindelig leg, og derfor kan det være rart for den at have et sted, hvor den lige kan tage en pause og køle ned, så den kan blive klar til at lege videre.
I disse tilfælde er det derfor også vigtigt, at du er opmærksom på, at hunden har brug for disse pauser, så den ikke kommer til at få det dårligt. Der kan nemlig være mange negative følger af det varme vejr, såsom hedeslag eller dehydrering.
Hvordan virker en kølemåtte til hund?
Kølemåtten fungerer ved, at den absorberer noget af hundens kropsvarme, som den derefter leder ud i luften omkring sig. Det betyder, at kølemåtten hjælper med at køle din hund ned, når hunden ligger på kølemåtten – men det betyder også, at du ikke skal foretage dig noget for at forberede kølemåtten. Det vil sige, at den skal ikke køles ned med vand eller ved hjælp af f.eks. køleskabet, og den er derfor meget nemmere at bruge.
Når hunden har brug for at køle sig ned, så skal den blot lægge sig ned på kølemåtten, som vil være lækker og kølig at ligge på for hunden. Der kan den blive liggende, så længe den ønsker – og når den så flytter sig igen, så skal du faktisk ikke foretage noget for at gøre den klar til næste gang. Du kan derfor altid have en kølemåtte til hunden liggende, så hunden kan bruge den efter behov.
Uanset om du mangler en billig kølemåtte til hunden på de varmeste dag, eller en permanent løsning til en hund, som elsker kulde, så finder du dem her på siden.
Hvor skal man have en kølemåtte til hunden?
Der er nogle retningslinjer, som du bør følge, når du skal vælge det rette sted til kølemåtten:
· Det er vigtigt, at en hunde kølemåtte ligger et sted, hvor hunden selv kan komme hen til den, så den altid kan søge nedkøling, når den har brug for det.
· Den skal ligge et sted, hvor der er skygge eller på anden vis skærmet for solen; det er både for at holde kølemåttens temperatur lav, men også for at hunden kan komme væk fra solen, når den skal slappe af.
· Det er desuden også vigtigt, at hunden har adgang til vand, når det er varmt, og derfor er det logisk at opbevare kølemåtten til hunden sammen med en vandskål, så hunden kan have det hele samlet.
Hvad kan man ellers gøre for at holde sommervarmen behagelig?
Foruden at have den bedste kølemåtte til hunden, og at sikre den har adgang til vand, så er der et par andre ting, du kan gøre, så sommeren bliver behagelig for hunden.
Du bør blandt andet sørge for, at hundens seng eller hundetæppe er i et rum, som har en god temperatur for hunden. Det gør det mere behageligt, når den skal sove, og det kan hjælpe med at undgå dehydrering eller andre lignende problemer.
Vi kan også anbefale dig at have nogle ekstra lækre sommersnacks til hunden. På en varm sommerdag er der få ting, der kan slå en lækker, kold is – og det er faktisk også tilfældet for din hund. Hunden vil nemlig elske en hundeis på en varm sommerdag.
- Ved at vælge en valgmulighed opdateres siden