Hvad koster det at få klippet en hund?

I Tottelands blog 0 kommentar

Som hundeejer, så er der nogle forpligtelser der følger med. En af dem er at sørge for at ens hund er velplejet og sund. Noget, som inkluderer at den får den rigtige kost, bliver gået med og aktiveret i hverdagen, og at dens pels bliver plejet og holdt, så den har det godt. At holde en flot pels kan for nogle hunderacer være krævende, hvor det for andre ikke kræver det store. Men har man en hunderace med lang pels, så skal den klippes i ny og næ. Derfor har vi valgt at lave dette indlæg, så du kan lære lidt mere om, hvad det koster at få klippet en hund.

Prisen afhænger af racen

Fælles for de fleste hundesaloner, så er prisen sat efter hvilken race hunden har. Dette skyldes, at de forskellige racer har forskellig slags pels, og derfor kræver forskellige behandlinger, når de skal klippes. 

Du skal dog som udgangspunkt regne med at det koster mellem 600 og 1300 kr. En pris, som der kan være ekstra tillæg til, hvis hunden har meget filtret pels, lopper eller andet, som kan påvirke hvor lang tid det tager.

Spar penge ved at klippe hunden selv

Hvis du ikke ønsker at bruge mellem 600 og 1300kr på at få din hund klippet, så kan du gøre det selv ved at investere i en god hundetrimmer og en god hundesaks. Her kræver det blot at du lærer hvordan du skal klippe din hund, og at du investerer i noget ordentligt udstyr til det.

Du kan være i gang med at klippe din hund selv for under 1000kr, så det kræver altså kun én klipning, og så har du egentlig betalt det samme, som hvis du sendte hunden til hundefrisør én gang. 

Her på vores blog kan du læse om hvordan man klipper en hund, hvor kort du skal klippe den, hvor ofte den skal klippes og meget andet.

Andre blogindlæg