Hvad spiser en hund?

Det er vigtigt, at hunden får en næringsrig kost, så den kan få alt det, den har brug for, når den skal holde sig sund. Der er dog et enormt udvalg af hundefoder på markedet, som du også ser her hos os, og vi kan derfor godt forstå, at det kan virke lidt overvældende. Derfor tager vi her et overordnet kig på, hvad hunde spiser, og hvilke typer foder man kan vælge, når man gerne vil have en sund og mæt hund.

Hvad spiser hunde normalt?

Hvad hunde normalt spiser kan variere meget fra hjem til hjem, og i nogle tilfælde også blandt de individuelle hunde i et hjem. I nogle tilfælde har hunden en særlig præference, og i andre er det alene op til ejeren at bestemme, hvad hunden får at spise. Hvor én familie foretrækker vådfoder, kan en anden i stedet ty til tørfoder – og i nogle tilfælde laver man hundens mad fra bunden. Det er vigtigt at vide, at ingen af disse valg er forkerte, da de alle kan give hunden alt det, den har brug for – så det handler om vurdere, hvad der fungerer bedst for dig og din hund.

Er du lidt i tvivl om, hvordan hunden har bedst af at blive fodret, så tjek vores artikler om hvor meget mad en hund har brug for, og hvor ofte hunden skal fodres.

Hvad hunde spiser er vigtigt for deres sundhed

Hundens kost har stor betydning for hundens sundhed og velvære. Det handler naturligvis om, at den får den nødvendige næring og energi til at kunne holde sig i gang, men der er naturligvis også nogle vitaminer og mineraler, som hunden har brug for. Når man vælger at købe hundefoder, så er der fra producentens side fokuseret på, at foderet skal indeholde disse til et normalt behov – men i nogle tilfælde kan man være ude for, at hunden har brug for lidt ekstra, og der kan det være en god ide at supplere lidt med et fodertilskud eller lignende.

Nogle hunde har også særlige behov eller allergier, som man naturligvis også skal have med i overvejelserne. I nogle af disse tilfælde, hvis hunden f.eks. har en sart mave, så må man prøve sig lidt frem indtil man rammer noget, som bare fungerer perfekt for hunden.

Tør- eller vådfoder, hvad fungerer bedst?

Et af de største spørgsmål for mange, som står med deres første hund, kan ofte være om man skal vælge våd- eller tørfoder til hunden. Vi forstår godt, at det kan være en lidt forvirrende sag, og der er nogle ting, du bør vide, som kan have en indflydelse på valget.

Vådfoder er typisk mere spændende for hunden

Nogle ejere kan godt synes, at vådfoderet virker lidt ulækkert, både i konsistensen og lugten, men de fleste hunde elsker det. Det er spændende, det er fyldt med smag, og det er nemt at spise. Det kan derfor for mange hunde være en klar favorit, og det er også en fodertype, hvor man finder stor varians – for som du ser i vores udvalg af vådfoder, så er der et bredt udvalg af smage, kødtyper og andre ingredienser, som giver mulighed for at ramme stort set enhver hunds smag.

Mange vælger derfor vådfoderet, fordi det virker mere spændende, og fordi man jo netop gerne vil forkæle hunden med en lækker kost.

Tørfoder er fyldt med næring

Tørfoderet kan måske godt virke lidt mere kedeligt end vådfoderet, da der ikke er helt samme styrke i smagen og lugten, og konsistensen er noget mere tør – men man skal ikke lade sig narre. Tørfoder er nemlig en fantastisk type foder, fordi den er meget mere næringsfyldt. Hunden har derfor brug for markant mindre af dette for at blive mæt og for at få de ting, den har brug for.

Mange vælger derfor tørfoderet, på grund af den effektivitet, det giver som foder, og fordi det kan være en mere økonomisk løsning.

Hvad hunden spiser har ændret sig

Der er nok mange, der stadig har et billede af hunden som et rovdyr på lige fod med ulven, som den jo nedstammer fra – men den har faktisk udviklet sig meget gennem tiden, og det har dens kost i særdeleshed også.

Ulven er jo netop et rent rovdyr, som lever af de dyr, den kan jage – en diæt bestående af kød. Men hunden har i stedet udviklet sig til at kunne spise mange flere forskellige typer mad, og det ser man i særdeleshed også i deres foder og kost i dag. Den moderne hund kan naturligvis spise kød, men den kan også spise alverdens former for grøntsager, og den kan også spise meget forskelligt menneskemad i moderate doser, og det er jo perfekt, når man gerne lige vil give den noget anderledes mad fra tid til anden.

Der er naturligvis stadig nogle ting, som ikke passer i hundens diæt, og dem ser vi nærmere på i vores artikel om hvad hunden ikke må spise.

Andre blogindlæg