Hundens ører er kendt for at være meget bedre end vores. Hørelsen er en vigtig sans for hunden, og det er derfor vigtigt, at hundens ører holdes ved lige, så der ikke sker skader på dem. Derfor har vi samlet nogle tips til hvordan du bedst kan gøre det herunder.
Det er vigtigt, at du altid er opmærksom på dette. Hunden har nemlig ikke selv forståelsen for, hvor vigtigt det er – og så har den jo heller ikke ligefrem muligheden for at rense sine egne ører. Derfor må du, som ejer, hjælpe den lidt på vej.
Hvorfor skal man rense hundens ører?
Det er vigtigt at holde hundens ører ved lige, da der ellers kan opstå sygdom eller infektion deri. Der er flere forskellige former for infektioner, som kan opstå, og som i værste fald kan lede til permanente skader på hundens hørelse.
Du skal derfor altid være lidt opmærksom på, om hundens ører ser normale ud. Hvis du opdager sort snask i hundens øre, så kan det eksempelvis godt være et tegn på øremider, ligesom der også kan være betændelse eller andet.
Du kan faktisk også i nogle tilfælde opleve, at hundens øre lugter grimt, hvilket også vil være et advarselstegn, du bør være opmærksom på.
Hvordan renser man ører på en hund?
Før du går i gang, bør du sikre dig, at alting er klar til opgaven. Du bør have en ørerens til hund, som hjælper med at rengøre og desinficere, og det er også en god ide at have en fingertut eller et andet redskab, som gør det nemt at komme til hundens ører.
Det er selvfølgelig også vigtigt at sikre, at hunden er tryg ved situationen. For nogle hunde kan det være en god ide lige at bruge et par minutter på at berolige hunden, inden du går i gang med at rense ørerne.
Selve processen foregår således:
- Undersøg ørerne grundigt, før du starter. Du skal kigge efter rødme, infektion, blod i hundens øre eller andet, som ikke bør være der.
- Påfør ørerens. I langt de fleste tilfælde skal der bare dryppes et par dråber i hundens øre, som du forsigtigt skal massere ind i øret, så det bliver godt fordelt.
- Herefter vil hunden typisk ryste sig. Hvis du har masseret ørerensen godt ind i ørene, så er det helt okay, at den ryster overskydende væske væk, da det kan være lidt irriterende for hunden.
- Hvis der stadig er overskydende væske fra ørerensen, så bør du tørre det væk.
- Giv hunden en belønning. Den har gjort det godt, og den fortjener noget for det. Det hjælper også med at gøre den mere villig til næste gang.
Hvor ofte skal man rense hundens ører?
Normalt anbefales det, at du bruger ørerens til hunden en gang om måneden, hvor du tager dig lidt ekstra tid til at pleje ørerne. Derudover kan du med fordel tjekke hundens ører jævnligt for at være på den sikre side, og du bør selvfølgelig vaske dem som normalt, uden ørerens til hund, når du ellers vasker den.
Ved at gøre dette regelmæssigt kan du i mange tilfælde forebygge de problemer, der ellers kan opstå, og det hjælper dig med at have en sund og glad hund altid.
Hundepleje er altid en god ide
Det er naturligvis ikke kun ørerens, hunden har godt af. Du bør også altid sikre, at hundens tandpleje er i orden, ligesom du med fordel også kan holde klipningen af hunden ved lige selv – du kan læse mere om at trimme hunden selv her.
Hundens negle er også et område, du nemt selv kan håndtere, hvis du ønsker. På den måde kan du let komme om al hundens pleje, så du sparer mange penge i forhold til at tage den på salon, og det er på samme tid mere trygt for hunden, når alt dette foregår derhjemme.