Hvorfor slikker min hund på mig?

Som hundeejer har du nok bemærket, at hunde generelt slikker på ret mange ting. Men det sker også af og til, at din hund slikker på dig, og det kan for nogle godt være enten ubehageligt eller ulækkert. Men hvorfor slikker hunden sin ejer?

Det kan der faktisk være mange grunde til.

Hunde slikker for at få opmærksomhed

Slikker din hund på dig, så kan det faktisk skyldes noget så simpelt, at den ønsker at få din opmærksomhed. Måske er det bare fordi den siger hej, når du kommer hjem, eller måske prøver den at få dig til at gøre noget.

Det vil typisk være noget, hunden lærer - at folk ganske enkelt reagerer, når den slikker på dem. I disse tilfælde vil det typisk være på hænder eller ben, fordi det vil være det, de kan nå, når du står eller sidder i nærheden, og det er derfor en nem måde at få dig til at reagere. Det kan være hundens måde at søge samvær på.

Det kan i nogle tilfælde godt betyde, at den ønsker noget specielt, når hunde slikker på deres ejere. Måske mangler den mad eller vand, eller måske er der andet, den mener, du skal være opmærksom på. Derfor kan det være en god ide at holde øje med, hvad hunden gør næst, når hunden slikker på dig. For hvis der er noget på færde, så vil den typisk prøve at lede dig derhen.

Hvorfor slikker min hund mig i ørene?

Hvis din hund slikker dig i ørene, så er det faktisk et godt tegn, selvom det måske virker lidt underligt. Det er nemlig en helt naturlig adfærd for hunden, og den gør det for at vise, at den er glad for dig. Ved at slikke hinanden i ørene viser hunde nemlig kærlighed og glæde overfor den anden part, og selvom det normalt foregår hund og hund imellem, så er det også noget, de kan finde på at gøre ved mennesker.

Hvorfor slikker min hund mig i ansigtet?

Det vil typisk også være en måde at vise kærlighed, når hunden slikker dig i ansigtet. Og selvom det ikke altid er lige lækkert at blive slikket i ansigtet, så er det vigtigt, at du ikke bliver sur eller skælder hunden ud. Du bør dog gradvist prøve at vænne den af med det, ved at trække hovedet væk, mens du giver udtryk for, at du ikke er sur på den. Derved kan du nemlig lære den, at den ikke skal slikke mennesker i ansigtet.

Din hund slikker måske på dig, fordi du lugter eller smager godt

En af årsagerne til, at hunde vælger at slikke på ting, kan ganske enkelt også være, at den synes det smager eller dufter godt. Hvis du for eksempel lige har lavet mad, så vil noget af luften hænge ved dig, og i så fald lugter du lækkert - og derfor vil hunden tro, at du smager godt. Det kan også forekomme, hvis du er lidt svedig, hvor den salte hud derfor også kan virke spændende at slikke på for din hund.

Dette kan også have den modsatte effekt. Hunde er generelt ikke glad for citrus, og hvis du derfor lugter eller smager af citroner, så vil de undgå at slikke på dig.

Hunde lærer at slikke helt fra start

Hunde lærer faktisk at slikke på ting fra deres mor, allerede helt fra start. Deres mor slikker nemlig en hvalp for at hjælpe med at holde den ren, og det er derfor noget, de tager til sig. Derfor vil en hvalp typisk også slikke på ting, og det er helt naturligt for den.

 En hvalp vil typisk også slikke på de andre hvalpe, eller de fleste andre ting den ser, som en del af dens leg og læring. Det giver nemlig hvalpen nogle indtryk, som kan være vigtige for dens læring, men det kan også bare være i almindelig leg med andre hvalpe.

Slikker hunden for meget?

Hvis du synes, at hunden slikker meget mere, end den burde, så kan det faktisk godt være et tegn på problemer. Vores firbenede venner kan jo ikke udtrykke sig selv normalt, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på denne slags tegn.

Overdrevet slikkeri kan nemlig godt være et tegn på angst, og det kan derfor være en god ide at konsultere din dyrlæge, hvis du mener, at dette kan være tilfældet. Lider din hund af angst, så bør du nemlig hjælpe med at bekæmpe dette, hvilket kan gøres ved ændring af adfærd eller angstdæmpende medicin. Det er nemlig vigtigt, at hunden har det godt.

Det behøver naturligvis ikke være et tegn på angst eller andre negative ting - det kan blot være, at hunden slikker i en overdreven grad for at få opmærksomhed, eller ganske enkelt fordi hunden godt kan lide det.

Begræns adfærden, hvis du synes hunden slikker for meget

Hvis du synes, din hund slikker for meget på dig og andre, så kan du godt i nogen grad vænne den af med det. Overdrevet slikkeri kan nemlig godt være et problem, og det er ikke noget, som alle gæster vil sætte pris på.

En af de ting, du kan gøre for at hjælpe hunden med at stoppe med at slikke er, at ignorere hunden, når den gør det. Ved at reagere, når hunde slikker, giver det den nemlig en bekræftelse på, at det virker - så hvis du i stedet ignorerer hunden, så vil den gradvist forstå, at det ikke hjælper, og det kan være med til at få den til at stoppe. Her handler det om at være konsekvent.

Nemmest at gøre fra start

Det er naturligvis nemmest at lære hunden disse ting, når den er lille. Selvom hvalpen gerne vil slikke på alting, så kan du godt vænne den til, at slikkeri ikke altid er godt. Det kan være en god ide at lære den, at slikkeri på mennesker er noget, den bør afholde sig fra - særligt når den møder fremmede eller børn, som ikke helt forstår det og ikke vil føle sig trygge ved det.

Vi har også en artikel om at opdrage hvalpe, hvor du finder mange andre gode råd.

Skæld ikke hunden ud

Det hjælper sjældent at skælde hunden ud, fordi den næppe vil forstå, at det er et problem. De vil i nogle tilfælde opdage, at de kan få negativ opmærksomhed, men det vil ikke altid være klart for dem, at slikkeriet er problemet, og derfor lærer de ikke af det.

Det handler derfor om at belønne hunden når den bruger andre måder at søge kontakt. Ved at belønne god opførsel vil hunden nemlig fortsætte med denne opførsel, fordi den ved, at den kan få en godbid for det - og det kan være med til at forbedre dens adfærd.

Andre blogindlæg