Hvornår skal en hund trimmes?

Hvis du er en af de hundeejere, som har en hund med mellemlang eller lang pels, så skal du sørge for at pleje pelsen jævnligt. En af de ting, som går ind under at pleje pelsen, det er at sørge for at få den klippet og trimmet løbende, så hunden altid fremstår flot, men også så den ikke får gener af den ene eller anden slags pga. pelsen.

Trim hunden før det er for sent

En fejl, som mange desværre begår, det er, at de først får hunden klippet, når pelsen er lang og irriterende. Undlad at lave denne fejl, og hold øje med din hunds pels løbende. Sørg for at få den klippet, inden den bliver lang og filtret. 

Hvor ofte hunden skal trimmes varierer meget efter hvilken race du har, og derfor er det svært at sætte et konkret ”tidspunkt på”. Du skal dog forvente, at din hund skal klippes et sted mellem 3 – 6 gange om året, for at bibeholde en velplejet og flot trimmet pels. 

Læs vores indlæg om hvor ofte en hund skal klippes her.

Kan jeg selv trimme min hund?

Det kan være en dyr fornøjelse at gå til hundefrisør 3 – 6 gange om året, det koster nemlig hurtigt 1.000kr pr. gang, afhængig af race. Derfor er der mange der ønsker at give sig i kast med at trimme deres hund selv. En ting, som man sagtens kan gøre, hvis man har udstyret i orden og hvis man går stille frem, så hunden ikke bliver bange i processen.

Sørg derfor for at have en hundetrimmer og en hundesaks til formålet.

Læs mere om at trimme din hund selv her.

Andre blogindlæg