En af de ting der følger med, når man får en lille pelset ven, som har en mellemlang eller lang pels. Det er, at den skal klippes i ny og næ. Men hvor ofte skal den klippes? Det kommer vi ind på i dette indlæg.
Der er forskel fra race til race
En af de vigtigste parametre, når det handler om hvor ofte en hund skal klippes, det er hvilken race den er. Der er nemlig stor forskel på hvor ofte en hund skal klippes, alt afhængigt af racen, da der er stor forskel på pels og længden på pels.
Hunde med lang pels
Hunde med lang pels skal klippes mere regelmæssigt end hunde med kort pels. Det er f.eks. racer som Lhasa Apso, Pomeranian, Bichon, Yorkshire Terrier, Shih Tzu og lignende. De skal som udgangspunkt klippes hver 8-10. uge.
Det skal de, fordi det holder pelsens længde nede, men også fordi det vil mindske chancen for skidt der samles i pelsen og for at der er filtret pels, som man ikke får taget hånd om. Hvis man ikke klipper sin langhåret hund så ofte, så er det vigtigt at børste den ofte med en hundebørste, for at fjerne skidt og filtret områder.
Hunde med lang pels kan få den søde bamseklip, som du kan læse om her.
Hunde med kort pels
Har du en hund med kort pels, så er det ikke helt lige så ofte du bør klippe den. Nogle hunde behøver som udgangspunkt ikke at blive klippet, hvis du sørger for at pleje deres pels godt med en hundebørste og et bad når den trænger.
Du kan dog mindske mængden af pels din hund fælder, hvis du klipper den i ny og næ, også selvom den er korthåret. Gør det derfor gerne hver 8 – 12. uge. Her kan det være godt at bruge en hundetrimmer med et klippeskær, som har noget længde på. Så klipper du ikke så meget af hunden at den ser skaldet ud, men du fjerner fortsat overskydende pels.
Læs her om hvordan du trimmer din hund selv.
Hunde med brug for ekstra pelspleje
Udover langhåret og korthåret hunde, så er der også de hunde, som har brug for ekstra pelspleje. Det er f.eks. racer som en Alaskan Malamute, Berner Sennen, Samojed og Eurasier. Her kan det være nødvendigt at passe og pleje pelsen yderligere med mere regelmæssige børstning og klipning, for at fjerne underpelsen og forhindre skidt og filtring.
Livsstil og aktivitetsniveau spiller ind
Der er stor forskel på hundes livsstil og aktivitetsniveau, alt afhængigt af hvilken familie I er. Hvis I går meget tur i skoven, lader hunden løbe frit, lege i mudder og lignende. Så kan det være en god idé at pleje pelsen ekstra tit. Både med et bad, hvor hundeshampoo kan hjælpe, men også ved at klippe hundens pels for at holde den ren og pæn.
Læg ikke dine personlige præferencer til side
Vi har nu fokuseret meget på forskellen mellem racer, længden på pels og aktivitetsniveau. Men der er også en sidste ting som spiller ind, når det handler om at få klippet sin hund. Det er din personlige præference. Denne må du selvfølgelig ikke tilsidesætte.
Hvis du godt kan lide at have en flot hund, som altid har flot pels, så kan det være nødvendigt at få den klippet oftere. Der er mange der vælger at klippe deres hund en gang i måneden, for at holde den ”frisure”, som de synes er pæn til deres hund.
Det vigtigste her er dog at kigge på om det er dit behov eller hundens. For hvis hunden ikke er glad for at blive klippet, så kan det være synd at tvinge den til at blive klippet hver måned, fremfor når pelsen trænger til det. Har den ingen kvaler med det, så skal du selvfølgelig bare holde det ved lige som du ønsker det.