Hvornår skal hvalpen vaccineres?

Der er mange sygdomme for hunde, som man kan undgå ved at vaccinere hunden – og derfor er der mange, som vælger at få dette gjort allerede fra start. Vaccinationerne er til for at hjælpe med at beskytte hunden mod visse sygdomme, og det er særligt en god ide, hvis din hund omgås andre hunde, da det ofte vil være her, sygdomme spredes.

Hvornår skal hvalpe vaccineres?

Hvalpe vaccination foregår i langt de fleste tilfælde, når hvalpene er ca. 8 uger gamle. Her begynder de et forløb, som kaldes basisvaccination, og dette foregår to gange yderligere med 4 ugers mellemrum. Efter dette er hvalpen som udgangspunkt dækket godt ind, og hvalpe vaccinationen bør være overstået.

Selvom det anbefales, at man påbegynder hvalpe vaccinationen omkring en alder på 8 uger, så kan man faktisk godt gøre det på andre tidspunkter også; du kan i nogle tilfælde begynde den allerede efter 6 uger, hvis det ønskes.

Hvor mange gange skal en hvalp vaccineres?

Som nævnt ovenfor vil man typisk give hvalpen et sæt af tre vaccinationer, som normalt foregår efter 8, 12 og 16 uger, hvor den bliver dækket mod de almindelige sygdomme.

Det anbefales, og anses for at være almindelige kutyme, at man giver hunden en genopfriskning af denne efter 12 måneder, hvor hunden reelt set bør være vokset gennem puberteten. Her er der nemlig sket en del med hunden, og det kan derfor være nødvendigt med en form for booster.

Efterfølgende vil det være normalt at genopfriske hundens vacciner med typisk 3 års mellemrum for at sikre, at den fortsat er dækket mod de almindelige sygdomme.

Teddy Hundeseng Grå

Teddy Hundeseng Grå

445,00 krFra 288,99 kr

Hvad vaccinerer man imod?

Der er mange ting at vaccinere mod, men der er nogle særlige sygdomme, hvor man så vidt muligt altid bør få en vaccination til hvalpen. Her er der særligt tale om hundesyge, og parvodiarré, eller parvovirus, da disse begge to kan være meget farlige for hunden – men de er også begge nemme at undgå gennem hvalpe vaccination.

Typisk når man køber hvalpe herhjemme vil de netop have været gennem en hvalpe-vaccination og ormekur, hvor der blandt andet fokuseres på ovenstående sygdomme.

Man kan naturligvis godt udvide hvalpe vaccinerne efter ønske, hvis man har særlige sygdomme, man gerne vil beskytte hvalpen ekstra godt imod; det kan være et almindeligt ønske om ekstra beskyttelse, men det kan også være hvis hunden bor steder, hvor der kan være ekstra risiko for sygdom, f.eks. hvis de er meget sammen med andre dyr, bor på en gård, eller lignende.

Hvad koster vaccine til hvalpe?

Der vil være lidt variation ift. hvad det koster at få vaccineret hunden, hvor det blandt andet afhænger af klinikken, vaccinen og andre mulige punkter. Typisk ser man dog, at prisen ligger mellem 500 og 1.000 kroner for at få en hvalp vaccineret. Prisen på vaccinen kan spille ind, men en 12 ugers vaccination til hvalp har ofte en pris på under 100 kroner, hvor du kan opleve at nogle mere særlige eller specielle vacciner kan være dyrere.

 

Hvordan fungerer hvalpe vaccination når man køber en hvalp?

Det er svært at give et konkret svar på dette, da der kan være mange forskellige måder, det foregår på. Mange opdrættere sørger for at få vaccineret hvalpene inden de sælger dem, men da hvalpe kan sælges efter 8 uger, så kan den godt lige være påbegyndt et vaccinationsforløb, hvor det derfor vil være dit ansvar at færdiggøre det.

Generelt set vil opdrætterne give dig al den nødvendige information og dokumentation, så du er sikker på, at hunden får den helt rigtige start på livet.

Udstyr til hvalpen

Har du lige fået anskaffet dig en ny hvalp, så er det selvfølgelig mange ting udover vaccinen, som du skal have til hvalpen. Det er blandt andet vigtigt, at hunden har en god hvalpeseng at sove i, ligesom det også er absolut vigtigt at have noget godt legetøj til den legesyge hvalp.

Vi har derfor samlet al denne information i en artikel om alle de ting, du skal have til din nye hvalp. Her finder du al den information, du har brug for.

Andre blogindlæg