De fleste tænker nok på hundehvalpen som en firbenet lille energibombe – og det kan i høj grad også være tilfældet i perioder. Men de fleste nye hundeejere opdager hurtigt, at hundehvalpe har brug for ret meget søvn. Det er helt normalt, og det er ikke noget, man skal bekymre sig om. Vi vælger dog at se lidt nærmere på hvalpens søvnbehov her, så du kan føle dig helt sikker med den lille hvalp.
Hvor meget sover en hvalp normalt?
Det er faktisk meget normalt, at nogle hvalpe kan sove helt op til 18 timer i døgnet. Ligesom med vores egne babyer, så har de små hunde nemlig brug for meget tid til at fordøje de mange forskellige indtryk og oplevelser, som de bliver udsat for i løbet af dagen. Det vil naturligvis variere i forhold til hundens alder, og efterhånden som den bliver ældre vil den få brug for mindre søvn.
Du vil f.eks. opleve, at en hvalp på 10 uger typisk vil sove tæt på 18 timer, hvor der i stedet ikke er helt samme behov for søvn for en hvalp på 5 måneder, og der vil allerede på dette tidspunkt være skåret nogle timer af det daglige søvnbehov. Efterhånden som hunden bliver voksen vil den have brug for mindre søvn, og du kan i disse tilfælde undersøge vores artikel om den voksne hunds søvnbehov.
Det varier fra hund til hund
Der er naturligvis forskel på hunde, ligesom der er forskel på mennesker, og du vil derfor opleve, at din hvalp måske ikke helt følger de almindelige tendenser for hvalpes søvnmønstre. Det behøver du ikke være urolig over, for hvalpen kan sagtens være sund og rask, selvom den måske sover mindre end de fleste andre hvalpe.
Hvornår sover en hvalp igennem?
I de første måneder vil du opleve, at hvalpen ikke sover særligt sammenhængende, og det vil derfor være mange små omgange af meget afbrudt søvn. Der vil ofte gå nogle måneder før den sover helt igennem, og det kan tit handle om at vænne hvalpen til at sove på de rette tidspunkter. Det handler på mange måder om at træne hvalpen, og det kan du læse mere om her.
Den typiske måde at træne en hvalp til at sove godt om natten er ved at hjælpe den med at bruge sin energi om aftenen inden den skal sove. Mange vælger derfor at lægge en god, lang aftentur inden sengetid, så man virkelig kan få brændt den lille hvalps batteri af. Det kan desuden også være en god måde at klare hovedet op, så man får dagens stress og tanker lidt på afstand, og du vil ofte opleve at du også selv sover bedre efter dette. Denne løsning bør du netop bruge, hvis du oplever problemer med, at din hvalp ikke sover om natten.
Hvordan giver man hvalpen en bedre søvn?
Hvis du skal sikre, at hvalpen får en god søvn, så handler det i høj grad om at give hvalpen et godt sted at sove. Svaret på dette er at have en god hvalpeseng, hvor hvalpen ligger komfortabelt, så den kan holde ud at ligge der i mange timer ad gangen. Det er det vigtigste element, ligesom det oftest også er for os mennesker. Du kan med fordel overveje en af de smarte donutsenge, som er behagelige for de fleste hunde, men i særdeleshed også for hvalpe, som nyder godt af de sikre og trygge rammer, som donutsengen byder på.
Nogle foretrækker en hundehule, som virkelig kan være behagelig for hvalpe, da de ofte kan have brug for lidt mere tryghed, som hulen netop tilbyder. Det kan være ekstra praktisk, når din hvalp skal sove alene de første mange gange. Det kan typisk være i forbindelse med, at hele familien er på arbejde og i skole, hvor hvalpen godt kan blive lidt utryg i starten, når den er alene hjemme. Her kan den søge i skjul i sin hundehule, og det kan hjælpe den med at sove godt igennem derhjemme. Du kan læse mere om at lade hvalpen være alene hjemme her.
Godt legetøj
Det hjælper også at have noget godt legetøj, som kan hjælpe hvalpen med at brænde igennem sit energidepot. Her er det særligt godt med aktiveringslegetøj, som kan være med til at stimulere hvalpen fysisk og mentalt, og det kan derfor resultere i, at den bliver ekstra træt og derfor sover endnu bedre.