At vælge den rette hundebørste er en stor fordel, når man ønsker at give hunden den helt rette pelspleje. Det handler nemlig om at vælge en børste, som passer til hunden og dens pels, og som kan hjælpe med at få pelsen til at se helt perfekt ud.
Hundens pelspleje er enormt vigtig, da det hjælper med at holde hundens pels sund og pæn, men også fordi det kan hjælpe med at undgå eventuelle hudproblemer for hunden. Problemer med pelsen kan også være ekstremt ubehagelige, hvilket man ofte ser hos hunde med meget filtret pels – hvor pelsen ganske enkelt kommer til at hive i hundens hud.
Vær opmærksom på hundens pels
Hundens pelstype vil i mange tilfælde være den største faktor, du skal overveje, når du skal vælge den helt rette hundebørste. En hundebørste til kort pels vil f.eks. ikke være god til lange, glatte pelstyper, og det kan i værste fald komme til at skade pelsen.
Herunder kan du se hvilke typer pels, de forskellige børster er egnet til:
- Glatte og korte pelse har ofte brug for en børste med mere stive børstehår. Disse pelstyper er nemlig ofte meget tætte og kan være lidt ru, og derfor er der behov for de stivere børstehår, som hjælper med at fjerne løse hår fra pelsen.
- Korte pelse kan dog også med fordel behandles med kort kam, eller en gummi-børste. I disse tilfælde kan du også overveje de smarte børstehandsker, som giver dig perfekt kontrol over børstningen.
- Lang pels har typisk brug for en børste, som i stedet har bløde hår. Denne type børste vil nemlig være mere skånsom overfor hundens pels, og du kan derfor let fjerne de løse hår uden at beskadige resten af pelsen.
- Finkrøllede pelstyper har af samme årsag brug for en børste med bløde børstehår, da disse pelstyper har brug for en skånsom behandling.
- Dobbeltpels eller underuld kan med fordel børstes med en særlig underuldskam, som er perfekt til at få bugt med større mængder løse hår i underulden. For hunde med meget pels, eller som fælder meget, vil dette typisk være det ideelle valg.
Hvorfor fælder min hund?
Der kan være flere forskellige årsager til, at din hund fælder. Nogle racer har en tendens til bare at fælde, men det kan i nogle tilfælde og skyldes problemer med hundens pels. Vi har et indlæg, hvor vi går mere i dybden med årsagerne til, at hunde fælder, og det kan være en god ide at tjekke den, hvis du oplever dette.
For mange hunde kan det dog begrænses ved god pelspleje, eller ved en jævnlig børstning med en hundebørste. Her fanger man nemlig alle de løse hår på én gang, så man slipper for at få dem spredt ud i hele hjemmet. Derfor anbefaler vi altid, at man børster hunden jævnligt – både for at får styr på hårene, men også for at hjælpe hunden med god pelspleje.
Det kan også være et tegn på, at hunden trænger til at blive klippet. Vi går i dybden med hvor ofte hunden skal klippes her.