Hvor mange tænder har en hund?

I Tottelands blog 0 kommentar

Hunden er fra naturens side et rovdyr, og den har derfor et sæt tænder, som er udviklet til at fange og spise andre dyr. Og selvom det for mange hundes tilfælde ikke længere er nødvendigt at jage på denne måde, så har de alligevel beholdt deres særlige tandsæt. Men hvordan er dette tandsæt bygget op, hvor mange tænder har de, og hvordan adskiller de sig fra os? Det finder du ud af her.

 Det er en god ide altid at holde hundens tandpleje ved lige, hvilket kan gøres med en god hundetandbørste og hundetandpasta. Vi går mere i dybden med emnet i vores guide til hundens tandpleje.

Hvor mange tænder har en hund?

En almindelig hund har et tandsæt bestående af 42 tænder, når den er voksen. Man skulle umiddelbart tro, at der var stor forskel på dette blandt de forskellige racer, men det er faktisk gældende for alle hunde, uanset størrelsen på racen.

Vi mennesker har 32 tænder i vores tandsæt, og derfor har hundene lidt flere – og modsat vores tænder, så har hunden faktisk særlige tænder beregnet til at holde godt fast i ting. Det er nemlig nødvendigt, når man bruger tænderne til at fange byttedyr med – og nu til dags kan det også hjælpe hunden med at bære ting, da den netop bruger munden til dette.

Hvalpe har færre tænder

De 42 tænder i tandsættet er kun gældende for voksne hunde – for hvalpe har faktisk færre tænder end det. Hvor mange tænder har en hund som hvalp, og hvorfor er det forskelligt fra den voksne? Det skyldes blandt andet, at hundens kæbe vokser i takt med hunden, og der bliver derfor plads til flere tænder.

En hvalp har gerne 28 tænder, som den på et tidspunkt vil udskifte med et nyt sæt tænder, som har 14 tænder ekstra – lidt på samme måde som vi mennesker får visdomstænder, som reelt set bare er en forøgelse af tandsættet. Og ligesom mennesker, så har hvalpen faktisk også mælketænder; de 28 tænder, som udgør hundens tænder i en tidlig alder, er nemlig nogle, som falder ud for at give plads til det nye tandsæt efterhånden som hunden vokser.

Hvornår skifter hunde tænder?

Det normale tandskift for en hvalp, hvor den går fra mælketænder til sine voksne tænder, sker typisk i en alder omkring 4-6 måneder. Vi har samlet al info om det i denne artikel om hvalpens tandskift, som du med fordel kan tage et kig på, hvis du ønsker at vide mere.

Hvad sker der hvis hunden taber en tand?

Hundens tandsæt er faktisk designet til, at alle tænderne reelt set skal bruges, når den spiser. Derfor kan manglende tænder hos hunden godt blive et problem i forhold til dens spisevaner, da det kan give problemer med at tygge maden. Som udgangspunkt vil det ikke være så stort et problem, hvis der er tale om en enkelt tand, men hvis hunden begynder at mangle flere tænder, så kan det godt blive et større problem, og det kan reelt lede til, at man er nødt til at ændre hundens kost.

Du bør derfor altid være godt opmærksom på hundens tandsæt, og det er en god ide at kontakte dyrlægen, hvis du oplever, at din hund taber tænder – for det kan jo være, at der er en årsag til det, og at der er behov for behandling eller lignende.

Hvad gør man, hvis en hund har ondt i tænderne?

Hvis din hund oplever smerte i tænderne eller lignende, så vil du typisk bemærke det ved at den så vidt muligt undgår at tygge i ting. Det kan have en stor effekt på hundens evne til at tygge, og det kan endda resultere i, at den måske holder helt op med at spise. Det er derfor meget vigtigt, at du er opmærksom på det. Hunden har nemlig brug for den rette mængde næring.

Smerter og skader på tænderne kan opstå, hvis hunden spiser eller bider i noget, den ikke må. Du kan med fordel tjekke vores liste over de ting, som hunden ikke må spise her.

Hvis der er problemer med hundens tænder, så er det altid en god ide at kontakte din dyrlæge, men det kan også være en god ide at tage den til et dyrehospital eller en særlige hunde-tandlæge, som vil være den bedste ekspert til opgaven.

 

Andre blogindlæg