Hvorfor humper min hvalp?

Hvis du har en hund, som begynder at nærme sig voksenalderen, eller hvis du har en voksen hund, så vil du formentligt opleve, at den måske humper ting. Det kan virke som en mærkelig adfærd for mange, og det er noget, man gerne vil undgå. Men hvorfor gør den det egentlig?

Der kan være forskellige årsager til det, og de kan variere meget på baggrund af hundens alder. Vi ser herunder lidt nærmere på, hvad årsagen, til at din hvalp humper, kan være.

Hvorfor humper min hvalp – er det for at vise dominans?

Der har i mange år eksisteret en forståelse af, at hunden humper for at vise dominans, men det er faktisk generelt ikke tilfældet. Det er særligt ikke tilfældet for en hvalp, hvor det i stedet skyldes andre ting, som vi kommer ind på senere.

For ældre hunde kan det godt i nogle tilfælde skyldes et forsøg på at få en reaktion, som vi kunne hjælpe hunden med at forstå, hvor i hierarkiet den er. Men for de fleste hunde er dette ikke nødvendigt, da de godt ved, hvordan familien faktisk hænger sammen.

Du bør derfor generelt ikke tolke humpende adfærd som om, at hunden prøver at udvise dominans eller lignende, som nogle desværre gør. Det kan nemlig lede til, at man får et lidt forkert indtryk af hundens handlinger, og det kan faktisk også betyde, at man overser nogle tegn på stress eller sygdom.

Hvorfor humper min tæve hvalp?

Den mest almindelige årsag til, at hunde humper, er faktisk, at de oplever en form for stress. Det er særligt tilfældet for tæver, når de er i løbetid, som er en tid, hvor der er ekstra gang i deres hormoner. Det kan være svært for hunden at finde ud af, og derfor udviser de denne adfærd på baggrund af stress.

Den øgede hormonaktivitet ses dog ved begge køn, når hvalpen nærmer sig voksenalderen, og det er derfor helt normalt at se dem humpe ting eller mennesker i denne periode. Det er umiddelbart en adfærd, du gerne vil begrænse, særligt omkring gæster, men det kan være vigtigere at finde årsagen til, at hunden gør det.

Særligt den første løbetid kan være hård, og derfor kan det være rart at vide mere om hvordan det foregår. Klik her for at læse mere om hvor længe, løbetiden står på.

Hvordan afhjælper man denne adfærd?

Hvis du oplever, at din hvalp humper ting, så skyldes det ofte stress, og derfor er det en god ide at finde ud af hvorfor, hvalpen er stresset. Nogle af de typiske årsager kan være:

  • Hvalpen møder for mange nye indtryk, og den kan ikke følge med til at bearbejde dem. Det er særligt tilfældet, hvis den møder for mange nye mennesker og steder.
  • For meget vild leg kan også lede til, at mængden af stresshormoner øges. Overvej derfor at lege lidt mindre vildt med hvalpen i en periode.
  • Hunden stimuleres ikke nok mentalt. Aktiveringslegetøj, som holder hundens hjerne i gang, kan hjælpe med at begrænse mængden af stress.
  • Mangel på søvn kan også være et stort problem, da det kan gøre hunden mere stresset.

Dette er nogle af de ting, som ofte er skyld i, at hunden bliver stresset, og deri vil du ofte finde årsagen til at din hvalp humper bamser, mennesker eller andet. Du kan derfor i nogen grad begrænse dette ved at være opmærksom på disse ting, men du skal også huske, at der ofte kan være tale om en hvalp, som er i gang med en pubertetsfase, og der foregår derfor mange ting med hundens hormoner, som kan være svære at styre.

Andre blogindlæg