At have en hund i hjemmet kan være en af de absolut største glæder – alt lige fra den legesyge hvalp til den loyale familiehund, som hjælper med at passe børnene. Hunden skal dog også passes, så den kan forblive sund – men hvordan gør man bedst det?
Alt holde hunden sund handler nemlig om mange ting. Den skal naturligvis have mad og drikke, men der skal også motion til, den har brug for visse næringsstoffer, og så er det også vigtigt, at den får den rette pleje. Hvis det virker overvældende, så vær helt rolig – det er nemlig slet ikke så svært, som det lyder, og vi ser nærmere på det i dette indlæg.
Det starter med det rette foder
Hundens foder er et af de mest centraler punkter, når det kommer til hundens sundhed. Det handler nemlig om, at hunden skal have det rette foder – og selvfølgelig også, at den skal have nok af det.
At finde det rette foder handler meget om hundens alder, men du bør også have hundens og dine egne præferencer med i tankerne.
Vælg det rette hundefoder
Når du skal vælge hundefoder, så er det først et spørgsmål om hvorvidt det skal være tør- eller vådkost. Det er helt normalt, at hunden har en særlig præference for dette, og der er fordele og ulemper ved begge typer. Tørkost har mere næring, hvorimod vådkost er mere skånsomt overfor tænderne og smager ofte bedre.
Det er dog vigtigt, at du doserer en passende mængde ud fra den fodertype, du vælger. På grund af den højere næringsværdi vil der være behov for mindre tørkost, som du kan læse mere om i vores indlæg om hvor meget mad, hunden har brug for.
Når du vælger hundefoder, så skal du selvfølgelig også tage højde for eventuelle allergier, som din hund kan have – det handler jo netop om at holde den sund og rask.
Særlige forhold for hvalpe
Hvalpe har brug for en lidt anderledes kost, da de vokser meget, og fordi de ikke helt har vænnet sig til de ting, der kan være i almindeligt hundefoder. Derfor bør du altid overveje at fodre hunden med hvalpefoder, så du kan sikre dig, at den får alt det, den har brug for. Hvalpe foder vil typisk også tage højde for, at hvalpen skifter tænder. Derfor kan det være ekstra ubehageligt for hunden at spise det mindre skånsomme voksenfoder.
Hvalpen har også brug for træning, og i denne periode vil der nok blive givet lidt flere godbidder end ellers. Derfor bør du overveje at vælge nogle sunde hunde godbidder, så hunden ikke kommer til at tage for meget på.
Giv foderet et boost
Selvom du doserer foderet korrekt, så kan du godt komme ud for, at hunden måske ender med ikke at få helt nok af visse stoffer og vitaminer. I disse tilfælde kan det være en god ide at ty til fodertilskud, som kan være med til at give nogle af de mineraler og vitaminer, som er gode for hunden.
Det kan også være en god ide at overveje lakseolie eller lignende til hunden. Det hjælper nemlig med at give en sund og flot pels, og det kan være en god måde at supplere den vigtige pelspleje på.
Dette rette hundelegetøj gør en forskel
Hundelegetøj er sjovt og spændende for hunden – men der er faktisk lidt mere i det end blot underholdning. Det rette hundelegetøj kan nemlig være med at til give hunden den stimulering, den har brug for, så den ikke alene får motion til kroppen, men også til hjernen. Det handler derfor om at købe det helt rette legetøj til hunden – og det kan være en fordel at købe det til hvalpen også.
Det smarte aktiveringslegetøj er et godt eksempel på legetøj, som netop stimulerer hunden, og som på samme tid kan være ekstremt underholdende for din firbenede ven. Vil du vide mere om dette, så sving forbi vores indlæg om at stimulere hunden mentalt.
Vær opmærksom på hundens tegn
Selvom du gør alt for at holde hunden sund, så kan den jo stadig blive syg. Det er derfor vigtigt, at du altid er opmærksom på tegn på at hunden er syg. Hvis du opfanger disse tidligt, så kan det blive lettere at bekæmpe problemerne – og i mange tilfælde kan man faktisk fange dem allerede i opløbet.
Det er naturligvis ikke altid nemt at opfange disse tegn; at hunden piver kan f.eks. være et tegn på mange forskellige ting. Derfor er det vigtigt, at du giver hunden ekstra opmærksomhed, hvis du opfatter nogle tegn, og du vil i mange tilfælde opleve, at det var småting, som går over af sig selv. Hvis ikke, så bør du naturligvis kontakte din dyrlæge.
Hvor ofte skal en hund til dyrlæge?
Det kan naturligvis svinge fra hund til hund, men typisk anbefaler man, at du tager hunden til en årlig undersøgelse. Selvom du er opmærksom på tegn på sygdom, så kan det jo være, at du overser noget, eller at der ganske enkelt er nogle ting, man ikke lige selv kan fange.
Det er vigtigt, at du ikke venter til det årlige helbredstjek, hvis du oplever, at der er noget galt med hunden. I disse tilfælde skal du opsøge hjælpen hurtigst muligt.
Der vil i hundens hvalpeår også være behov for flere besøg hos dyrlægen, for at følge dens udvikling, men også for at give den de nødvendige vacciner, den har brug for.
En sund hund er en glad hund
I sidste ende handler det jo om, at hunden er rask og glad. Det kan man ikke garantere, men ved at passe godt på den og give den de ting, den har brug for, så er du godt på vej til at have en sund og rask hund.
Hundens pleje, som inkluderer alt fra ørepleje til regelmæssig tandbørstning, er også med til at give hunden de absolut bedste vilkår for et sundt liv. Så selvom disse ting kan være lidt bøvlede, og selvom hunden måske ikke altid værdsætter det i øjeblikket, så er det noget af det, som gør en stor forskel i det lange løb.